Jeg cykler dagligt fra min bopæl i Brøndbyøster, til mit arbejde på Østerbro, gennem Rødovre.
For det meste sker det langs Nørrekær, kort ud på Avedøre Havnevej, og så ud på Roskildevej ind til Ålholm Plads - og videre derfra.
Der er flere irritationsmomenter her:
- Først og fremmest bilstøjen
- Usikre forhold på Nørrekær pga. manglende cykelsti
- Det tager rigtig lang tid at komme fra Nørrekær til Roskildevej
- Rød stime på Roskildevej
For at Rødovre kunne blive en bedre cykelpendler-kommune, vil jeg, ud fra mine egne erfaringer, foreslå følgende:
- Prioritere cykler i lyskryds med grøn stime for cyklisterne. Ikke mindst på Tårnvej og Roskildevej, sker det tit at man som cyklist havner i en "rød stime".
- Etablering af cykel-flyovers. Se billedet for visuelt eksempel. Ved at etablere flyovers i større kryds, slipper venstresvingende cyklister for at holde for rødt to gange. Dermed øger man fremkommeligheden for cyklister, man undgår "klumpdannelser" i kryds-hjørnerne, og ikke mindst: man øger sikkerheden for cyklisterne. Det mest oplagte sted at etablere en "cykel-flyover" til at starte med, er krydset Roskildevej-Tårnvej/Avedøre Havnevej. Kombinationen af meget trafik og lang rødtid vil gøre dette lyskryds til et oplagt sted at eksperimentere med denne, for mig at se, nye og innovative trafikløsning, der mig bekendt ikke eksisterer endnu: en cykel-flyover :)
