Når man kommer som cyklist i sydgående retning på Tårnvej og når til lyskrydset v. Islevbrovej opstår der utrolig lang ventetid ved lyssignalet. Måske det er for at reducere højresvingsulykker, men jeg undre mig over, at bilerne får grønt signal, mens cyklisterne skal stå og vente i meget lang tid på at signalet igen bliver grønt for cyklisterne. I starten troede jeg det var en fejl, at lyssignalet ikke var korrekt indstillet. Men måske kommunens vejingeniører kan komme med en forklaring?
Uanset hvad, så kan jeg konstatere, at den lange ventetid medfører, at rigtig mange smutter over sammen med bilerne, når de har grønt. Dvs. der dermed opstår en falsk tryghed for bilisterne, som skal svinge til højre, fordi de tror at cyklisterne holder for rødt.
Kunne man evt. forlænge den dobbeltrettede cykelsti, der er på den modsatte side af vejen, fra Islevbrovej (indkørslen til Islelund) til Kildeløbet (drejer sig om ca. 80 m), så man kunne slippe for at holde og vente på det langsomme lyssignal? Mener det vil være en billig og sikker løsning, for dem som skal i retningen mod Rødovrevej eller øst mod Vanløse.